Om Folkebevægelsen

Om Folkebevægelsen

Tværpolitisk fællesskab og idéudvikling

Om foreningen

Folkebevægelsen – Nordisk Union er bygget på idéen om et mødested på tværs af grænser, aldre og politiske skæld for alle dem, som går ind for en nordisk forbundsstat.
I Juni 2022 tog Karl Johan Knust til Folkemødet på Bornholm og grundlagde FBNU, og siden er vi gået fra 1 mand til mange flere.

Foreningen blev officielt stiftet i marts 2023 ved vores første årsmøde i København med selv samme Karl Johan som formand men nu også med bl.a. næstformand Steffen Bagger og kasserer Baltazar Dydensborg.

I vores første år har arbejdet primært bestået af at gøre os synlige, fx ved at deltage på folkemøder, være aktive på de sociale medier samt flage med Nordens flag ved H.M. kong Frederik X’s proklamation i januar 2024.

Foreningen arbejder fortsat på at udbrede kendskabet til den nordiske unionisme, så vi bliver en integreret del af debatten på tværs af Norden.

Ideologi

Vi mener at de nordiske lande kan stå stærkere i verden, hvis vi er samlet, fremfor nu hvor vi er delte. Vores kulturelle værdisæt, samfundsmodel og historie i Norden er meget ens på tværs af landene, hvilket er essentielt for en sammenslutning af en forbundsstat.

Helt konkret arbejder foreningen med henblik på at styrke en samlet nordisk identitet, som kan facilitere, at de otte lande samles i en fælles forbundsstat.

Dette er et stort og meget omfattende projekt, som vi ikke kun kan løfte som forening, men som vi bliver nødt til at løfte i flok, på tværs af hele det politiske spektrum.

Vi er frivillige på tværs af landegrænser, aldersgrupper, interesser, erfaringer m.m.
Vi rummer både nordisme og skandinavisme.
Er du den næste, der vil skrive historie?

Mærkesager

Nordisk forbundsstat

Geopolitisk suverænitet

Folkehjemmet

Norden som grøn stormagt